
Tidlig indsats
I de første år af livet opnår typisk udviklende børn de grovmotoriske milepæle, som at kunne opretholde en maveliggende, siddende og stående position samt evnen til at bevæge sig ved at kravle på hænder og knæ og at gå.
For børn, der er forsinkede i at nå disse milepæle, kan hjælpemidler være en støtte til at kompensere og give dem mulighed for at udfordre sig selv og udvikle sig inden for andre områder af børns udvikling, såsom kognitiv, social, emotionel, tale og sprog samt fin- og grovmotorisk udvikling.
I infografikken kan du se, hvornår de motoriske milepæle opnås hos typisk udviklende børn. “Tidsrigtige” interventioner ved brug af hjælpemidler, betyder at allle børn gives mulighed for at opnå de rette positioner eller at bevæge sig som typisk udviklende børn. For børn med handicap kan “tidsrigtigt” betyde tidligere end den nuværende praksis.
Lær mere om, hvordan du kan støtte dit barns udvikling nedenfor.

At sidde
Børn med funktionsnedsættelse risikerer at bruge mere tid stillesiddende end deres typisk udviklende jævnaldrende.
Placering i siddesystemer, kørestole eller klapvogne til særlige behov har til formål at sikre alignment og støtte barnet i at opretholde den oprette stilling mod tyngdekraften, for at muliggøre bevægelse af hovedet, armene og hænderne for deltagelse i daglige aktiviteter.
At stå
Ved at gøre barnet i stand til at opretholde en stående stilling kan barnet påføre forskellig belastning på knogler, led og muskler.
Samtidig er barnet i øjenhøjde med sine venner og familie og det er muligt for dem at bruge hænder og arme til forskellige daglige aktiviteter. Dette vil gøre det muligt at udvikle nye færdigheder og forebygge sekundære konsekvenser af barnets helbredstilstand.
Mobilitet
Børn med funktionsnedsættelser risikerer at være mere stillesiddende end
deres jævnaldrende, der udvikler sig typisk. Gangtræning eller brug af hjælpemidler som rollator eller kørestol gør det muligt for børnene at være mobile og giver dem mulighed for at udforske deres omgivelser, lære nyt og være fysisk aktive.
Fysisk aktivitet har i interventionsstudier vist sig at have en positiv effekt på motorisk og kognitiv udvikling, psykosocial trivsel og kardiometabolisk sundhed. I observationsstudier er fysisk aktivitet også forbundet med forbedret motorik, kondition samt knoglestyrke mm.
Bad- og toiletbesøg
At tage et bad eller gå på toilettet kan være en ubehagelig kamp for børn, som endnu ikke har lært at kontrollere deres krop. Men med de rigtige produktløsninger til at understøtte barnets evne til at opretholde en siddende eller liggende stilling, mens det er på toilettet eller i bad, kan det være en fornøjelig situation istedet.
Når barnet bader eller vasker hænder, har det også evnen til at træne sin sanseudvikling, mens det leger med vand, sæbe og forskelligt legetøj.