case-story-hovermatt-danish-hospital-header-850x450-2.jpg

Fordelene ved HoverMatt Air Transfer System på et Dansk Hospital

Ved at benytte HoverMatt Air Transfer System har to afdelinger med operationsstuer på et større dansk hospital været i stand til at øge patientsikkerheden og komforten, frigive tid, der kræves til patientforflytninger og reducere arbejdsskader.

Etac blev i 2021 kontaktet af arbejdsmiljøkonsulenten på et større dansk sygehus i Region Syddanmark vedrørende udfordringer med laterale patientforflytninger fra operationsborde tilbage til hospitalssenge. I flere tilfælde var patienterne ude af stand til at hjælpe med den laterale forflytning for eksempel på grund af spinal anæstesi. Det betød, at flere medarbejdere, nogle gange op til fire eller fem personer, var nødvendige for at klare forflytningen til hospitalssengen. Disse forflytningsprocedurer er forbundet med flere problemer og potentielle risici så som:

  • Smerte, friktion og risiko for shear for patienten
  • Nedslidning af medarbejderens bevægeapparat
  • Arbejdsskader

Sygehusafdelingerne havde tidligere brugt hjælpemidler som glidelagner og glidebrætter, som havde haft en vis understøttende effekt, men var nu i gang med at forbedre og optimere forflytningsprocessen.

Hvad gjorde Etac?

Etac startede med at identificere, hvilke specifikke situationer og patienter, der havde størst behov for en optimeret proces. Resultatet var at fokusere på patienter med kejsersnit, og Etac anbefalede at bruge et Single Patient Use (SPU) Air Transfer System, som gør forflytninger og positionering nemmere for sundhedspersonale og samtidig beskytter patientsikkerheden.

Efter en vellykket periode med brug af løsningen til patienter med kejsersnit besluttede afdelingerne at udvide brugen til at involvere andre patienter. I dag anvendes løsningerne også til f.eks. bariatriske patienter, hemiparesepatienter, alloplastiske patienter og special karkirurgiske patienter.

HoverMatt SPU

Resultatet

Anvendelsen af HoverMatt SPU Air Transfer System har reduceret antallet af medarbejdere, der er nødvendige for forflytningen fra operationsbord til seng. Det har resulteret i en mere optimeret brug af personaleressourcer.

Udtalelse fra operationsstuekoordinator

“Ved at bruge HoverTech-produkterne er tre medarbejdere nok til alle forflytninger; En anæstesi-sygeplejerske, en sygeplejerske og en portør. Før krævede overførsler ofte 4-5 medarbejdere. Dette frigør tid til personalet, så vi hurtigere kan begynde at forberede den næste patient, hvilket sparer tid mellem operationerne."

Udover at spare værdifuld tid for personalet, har afdelingerne også set, hvordan løsningen har bidraget til at reducere arbejdsskader og har øget komfort og sikkerhed for patienterne.

”Denne procedure forebygger arbejdsskader, og den er mere behagelig og mindre smertefuld for patienterne. Vi oplever, at patienter føler sig mere trygge og mindre stressede. Det gør det også nemmere at placere patienten ordentligt på operationsbordet.”

HoverMatt Air Transfer System reducerer markant den kraft, der kræves til patientforflytninger

Med brugen af Air Transfer Systemer reducerer en pude af luft under den oppustede HoverMatt den trækkraft, der kræves for at forflytte en patient med 80-90%, hvilket gør det muligt for plejepersonalet at forflytte patienter sikkert uden at løfte eller belaste.

Ved at reducere skader relateret til laterale forflytninger og repositionering hjælper HoverMatt med at forbedre personalefastholdelsen, samtidig med at de overholder lovgivningsmæssige retningslinjer for sikker patienthåndtering.

Produkteffektivitet: Sammenligning af indledende og vedvarende trækkraft ved laterale flytninger

Relaterede produkter

/imagevault/publishedmedia/x4vk5czurwihyh97d1qy/HoverMatt_SPU.jpg

HoverMatt SPU Mattress

Det åndbare materiale på HoverMatt SPU® hjælper med at skabe optimal mikroklima  ved at tillade luft at cirkulere ved grænsefladen mellem krop og underlag og fugt at fordampe. Plejepersonalet kan således med god samvittighed lade HoverMatt ligge under patienten. 

Gå til produkt
/globalassets/inriver/resources/hovertech_htair-supply-angled.jpg?width=1280&Quality=90&rmode=max&scale=down

HT-Air® 2300 Air Supply

Til HoverTechs luftassisterede forflytnings- repositionerings og løftemadrasser. 

Gå til produkt


Billeder i denne case story skildrer ikke det beskrevne hospital.