Hvad mon patienten tænker om forflytninger med luft? - Elins fortælling
Når man nu kan forebygge arbejdsskader og gøre livet lettere for patienten – hvorfor så ikke gøre det? Rådet fra Elin er klart, efter hun har været indlagt med store smerter og behov for hyppige vendinger.
Vi møder Elin på en halvvåd decemberdag, omtrent fire måneder efter hun blev indlagt på Esbjerg Sygehus med en stafylokokinfektion, der var gået i blodet.
En fredag efter arbejdet som socialrådgiver mærker hun de første symptomer på, at noget er galt. I starten tror hun, at det er influenza, men to dage senere synker hun sammen på gulvet og bliver hentet af en ambulance, der bringer hende til Esbjerg Sygehus.
At starte forfra
Den første uge er hun på intensivafdelingen og kan intet. Derefter får hun det gradvist bedre og bliver flyttet til en anden afdeling. Det er et stort chok, pludselig at skulle starte forfra med at lære helt almindelige ting, som at lave en kryds og tværs, men Elins syn på fremtiden er positiv. Hun tager en dag af gangen. Da vi møder hende, mangler hun, ifølge sine egne delmål, stadig at kunne rejse sig op og kunne gå med en rollator. Og det skal hun nok nå, siger hun!
Ramt af voldsomme smerter
Under indlæggelsen er Elin ramt af store smerter. Især vendinger er smertefulde – og dem er der mange af, da hun er ramt af diarre, som kræver hyppige vaske.
Elin ligger i en bariatrisk seng og er bevidst om, at forflytningerne er tunge og anstrengende for personalet, som hjælper hende, så nænsomt som det er dem muligt med de hjælpemidler, de har tilgængelige - sengen, sejl, loftlift og glidestykker.
Heldigvis kommer der en dag lindring til smerterne, da hun siger ja tak til at prøve en madras, der kan pumpes op med luft, og det er et vendepunkt i hendes indlæggelse. Med brugen af madrassen med luft får Elin troen på, at hun engang igen kan blive smertefri.
”Det var en vidundermadras”, fortæller hun.
Nogle gange spørger hun personalet ”Vil du mon lufte mig lidt?”, som betyder en kort opblæsning, som giver hende et øjeblik uden smerter. ”Et par minutter uden smerter gav mig kræfter til et par timer mere”, fortæller Elin.
Til gavn for både patient og personale
Elin fremstår som en ydmyg og hjælpsom person, der tænker meget på andres velbefindende. Som hun selv siger, så har hun altid været en pige, der har vejet alt for meget – og der er ingen, der skal komme til skade ved at flytte rundt på hende. Det betyder derfor meget for hende, at madrassen gør det let for personalet at flytte rundt på hende.
Ved at pumpe luft i madrassen kan en enkelt person endda trække hende op i sengen, når hun, som alle sengeliggende oplever, rutsjer ned i fodenden.
Kan hjælpe mere til selv
Madrassen følger også Elin rundt på de forskellige afdelinger til eksempelvis MR-scanning og holder smerterne nede ved forflytninger. Hun oplever, at personalet bliver glædeligt overrasket, når de opdager at hun allerede ligger på en HoverMatt og de henter gladeligt pumpen. Elin kan også mærke, at hun selv kan hjælpe mere til, fordi madrassen gør, at hun ikke har så ondt. Styrken på smerterne beskriver hun som otte på en VAS-skala (1-10) uden madrassen – og så falder den til et par stykker, når madrassen er i brug.
Fakta
Elin Laursen arbejder som socialrådgiver i Esbjerg Kommune i Familierådgivningen, hvilket hun har gjort gennem 40 år. Hun er overvægtig med slidgigt i begge hofter og de nederste lændehvirvler. Hun var indlagt med Stafylokokker, der var gået i blodet.
Under indlæggelsen blev HoverTech HoverMatt SPU Mattress benyttet
Madrassen reducerer den trækkraft, der kræves for at bevæge patienten med 80-90 %, når den pumpes op med luft.
Videoer
Relaterede produkter
HoverSling SPU Repositioning Sheet
HoverSling består af et åndbart materiale, som kan blive liggende under patienten. Madrassen kan bruges til forflytninger med og uden brug af lift. Den findes i to størrelser 39" og 50" og er velegnet til bariatriske brugere på plejehjem og institutioner.
HoverMatt SPU Mattress
Det åndbare materiale på HoverMatt SPU® hjælper med at skabe optimal mikroklima ved at tillade luft at cirkulere ved grænsefladen mellem krop og underlag og fugt at fordampe. Plejepersonalet kan således med god samvittighed lade HoverMatt ligge under patienten.
HT-Air® 2300 Air Supply
Til HoverTechs luftassisterede forflytnings- repositionerings og løftemadrasser.