Selvom Etac altid bestræber sig på at levere produkter af høj kvalitet, sker det nogle gange, at produkter går i stykker, eller du kan have behov for at returnere noget til os af en anden årsag.
Reklamationsret
Reklamationsretten er i henhold til købeloven. Endvidere gælder det at:
Reklamationer over mangler, fejlleverancer eller beskadigede varer skal ske til Etac A/S indenfor 5 hverdage efter modtagelsen. Overholder Køber ikke den anførte frist, fortaber kunden retten til at gøre manglen gældende.
• Ved skader på varen og/eller skader på emballagen skal modtager straks lade transportøren notere dette på forsendelsespapirerne
• Varer, som returneres som reklamation skal være rengjorte. Tekstilprodukter skal være vasket og det returnerede må ikke udgøre smitterisici ved håndtering.
Hvordan indgiver man en reklamation?
Hvis du har en reklamation, er det vigtigt, at du kontakter Etacs Kundeservice hurtigst muligt.
Udfyld nedenstående reklamationsformular eller download reklamationsblanketten, som findes på linket nedenfor, og send det til info@etac.dk.
Oplysningerne er vigtige for, at vi hurtigt kan registrere og dokumentere sagen og for at kunne give dig en god og klar tilbagemelding.
Husk kopi af faktura eller følgeseddel skal vedlægges produktet og følger dermed returforsendelsen. Hvis du ikke længere har fakturakopi eller følgeseddel, download, udfyld og vedlæg nedenstående Retur-/Reklamationsblanket med returforsendelsen.
Returnering og fortrydelsesret
Returnering af varer kan kun ske indenfor 14 dage efter modtagelsen og efter forudgående aftale. Der pålægges erhvervskunder et håndteringsgebyr på 15% af fakturaprisen, for returnering af varer der opfylder nedenstående kriterier for returnering.
- Varer, som har været i miljø med smittefare(f.eks. MRSA), tages ikke retur
- Varer modtages kun retur ubrugte og ubeskadigede i original emballage
- Etac A/S krediterer ikke ekspeditions-/ forsendelses-/ eller portoomkostninger
- Hvis det efter behandling af reklamationssagen konstateres at der er tale om en fejl fra vores side betaler Etac A/S alle retur omkostninger indenfor Danmark
- Ved returnering skal varen ledsages af returseddel fakturakopi eller følgeseddel samt henvisning til den person fra Etac A/S, der har indgået aftalen og gerne påført afsenders telefonnummer og e-mailadresse.
- Varer, som er hjemtaget eller specialtilpasset, kan ikke returneres.
Hvis du ikke længere har fakturakopi eller følgeseddel: download, udfyld og vedlæg nedenstående Retur-/Reklamationsblanket med returforsendelsen.
Adresse for returvarer
Etac A/S
Port 15
Højvangsvej 4
8751 Gedved
OBS! Husk kopi af blanketten skal vedlægges produktet og følger dermed returforsendelsen.