Formstøbte løsninger har mange fordele
Frem for alt giver formstøbte løsninger brugerne en behagelig og funktionel siddestilling. Et støb stabiliserer eller korrigerer fejlstillinger, forebygger tryksår og giver sammen med det rigtige stel brugeren muligheder for at deltage i sociale aktiviteter. En stor fordel af dette er øget livsglæde for både brugere og deres familier.
Formstøbt sæde af skum
Et formstøbt sæde i skum er vores mest komfortable løsning. Vi kan både lave den som en korrigerende løsning eller en støttende løsning, alt efter hvad behovet er.
Når du vælger en formstøbt løsning i skum, så er det let at foretage ændringer i stolen, hvis brugerens behov for støtte ændrer sig.
Vi tilbyder tre forskellige typer skum til vores støbte skumsæder. De varierer i fasthed og kan kombineres for bedst muligt at imødekomme brugerens behov for støtte og komfort.
Formstøbning i skum: HMI-nr. 63392 / Varenr. 3198250-XX
Formstøbt sæde af plast
Stabiliteten og trykfordelingen i Etac formstøbninger er den samme, uanset om der vælges plast- eller skumstøb.
Nogle brugere foretrækker modtrykket i skumstolen, som de oplever mere komfortabelt i forhold til det mere kontante tryk, som indlæggene i plasten giver. Andre oplever det modsatte. Produkternes visuelle forskelligheder gør også, at nogle foretrækker den ene løsning frem for den anden.
Ud fra ovenstående betragtninger kan vi ikke på forhånd definere, hvad den rigtige løsning er for den enkelte bruger. Som en gratis service kommer vi gerne ud og rådgiver og hjælper med at træffe den rigtige beslutning.
Formstøbning i plast: HMI-nr. 63391 / Varenr. 3198801-28
Formstøbt sæde til toilet og bad
Ved toiletbesøg og bad er det ligeledes vigtigt, at kroppen er støttet, og brugeren sidder komfortabelt. Med et formstøbt bade- og toiletsæde fra Etac har brugere og hjælpere et mere sikkert og behageligt bade- og toiletbesøg.
Med en formstøbt bade- og toiletstol fra Etac prioriteres hygiejnen højt og for at lette rengøringen, er indlæg og sæde lette at adskille.
Det formstøbte sæde kan bl.a. monteres på bade- og toiletstolen Heron, der er højdejusterbar og har hele 30 graders tilt. Det store tilt og højdejusteringen gør det let at foretage forflytninger med lift til og fra bade- og toiletstolen og hjælperens arbejdsmiljø er også i højsæde.
Formstøbning til toilet og bad: HMI-nr. 62515 / Varenr. 3198715
Formstøb til stående stilling
Har du behov for den ekstra støtte en formstøbning giver i en stol, så har du det måske også i den stående stilling.
Ved at vælge en formstøbt ståstøtte får personer, der ikke er i stand til at stå, en ny mulighed for at opnå en opret stilling. En skræddersyet ståstøtteløsning giver mulighed for nye udfoldelsesmuligheder i hverdagen. Det kan være, at man kan være med i madlavning, hvor man får muligheden for at se og dufte, hvad der er i gryderne.
Gennemtænkt design og mulighed for et formstøbt skumleje, giver brugeren de bedste forudsætninger for en aktiv og funktionel hverdag.
Andre løsninger
Vi har igennem tiden lavet mange løsninger til folk med ønsker til dagligdagen, som de ikke kunne få opfyldt andre steder.
Det har bl.a. været cykelsæder, autostole, løsninger til fly, monoski og meget andet.
Vi er også klar på at opfylde jeres ønsker.
Stel til vores formstøbte sæder
Alle vores formstøbte sæder er kompatible med vores udvalg af R82 stel. Valget træffes ud fra brugerens behov og erfaringer med kompetent rådgivning fra en af vores erfarne formstøbskonsulenter.
Tredjeparts elektriske stel
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte vores kundeservice for at få mere information om formstøbte enheder:
Telefon: 79 68 58 33
E-mail: info@etac.dk